top of page

Fysioterapeut

Anker 1

Som fysioterapeut har Lenette to stærke spor at stå på:
 

Det ene er hendes specialisering i gynækologisk og obstetrisk fysioterapi – også kaldet urogynobs-fysioterapi. Her hjælper hun kvinder med inkontinens, bækken- og underlivsgener, graviditetsrelaterede smerter og efterfødselsproblematikker.

 

Det andet spor er hendes passion for at skabe bevægelse – især på danske arbejdspladser. Her tilbyder hun bl.a. pausetræning, aktive pauser og tilpassede træningsforløb, der styrker både sundhed, trivsel og fællesskab.

 

To forskellige spor – med én fælles filosofi: At gøre bevægelse tilgængelig, meningsfuld og relevant for flere. Dette gælder både, når hun hjælper én kvinde med bækkenbundstræning og når hun hjælper 20 medarbejdere i gang med pausetræning på en arbejdsplads. Det handler om at møde mennesker dér, hvor de er – og gøre bevægelse muligt og værdifuldt for dem.

Medlem af "Danmark"? 

Medlemmer af ”danmark” har mulighed for at få tilskud til fysioterapi uden forudgående lægehenvisning. 
 
Følgende skal være opfyldt for at få tilskud:

  1. Der skal foretages en fysioterapeutisk undersøgelse hvor fysioterapeuten vurderer, at der er indikation for fysioterapeutisk intervention.

  2. Der skal være et behandlingsmæssigt sigte, med symptomer eller funktionsevnenedsættelser, der hæmmer den pågældende.
    Altså er "rasktræning" eller primær forebyggelse er ikke tilskudsberettiget.

  3. Behandlingen skal bestå af fysioterapeutiske ydelser defineret i overenskomstens ydelsesbeskrivelse

  4. Behandlingen skal dokumenteres i journalen. Det gælder både for for individuel behandling eller behandling på hold. 


Læs mere om “Danmark”s takster til fysioterapi HER

Har du eller din partner en privat sundhedsforsiking? 

Undersøg om du har en  sundhedssikring som dækker dine behandlinger hos en fysioterapeut. Mange arbejdspladser har i dag en sundhedsforsikring til deres ansatte, og du kan endda også nogle tilfælde være dækket af din partners/mors/fars sundhedsforsikring.

Vil du gøre brug af din sundhedsforsikring, skal du oplyse os om dette når du henvender dig. Vi skal vide hvor mange gange du har fået tildelt, og vi skal bruge en kopi af din bevilling. 

Vi samarbejder med de fleste sundhedsforsikringer. Hvis du er i tvivl om hvordan, hvor meget og hvad din forsikring dækker, bedes du at kontakte dit forsikringsselskab før igangsættelse af behandlingsforløbet.

Lenette Linde LindeCare fysioterapeut herning

Lenette Linde Surrow

Jeg er Lenette, fysioterapeut og den ene halvdel af ejerskabet bag LindeCare.


Jeg blev uddannet som fysioterapeut i 2018 på VIA University i Århus. Siden da har jeg arbejdet både på sygehuset inden for ortopædkirurgi og senere på en fysioterapeutisk klinik. Min store interesse ligger i specialerne graviditet og efterfødsel, og den interesse er kun blevet forstærket efter, at jeg selv har fået to børn. Jeg har set, hvordan kroppen gennemgår store forandringer både under og efter en graviditet, og hvordan disse forandringer kan give anledning til både fysiske og mentale udfordringer.
 

Jeg har altid haft en stor passion for bevægelse og sport og har været gymnast fra barnsben og op i voksenlivet. De bevægelsesmæssige værdier fra gymnastikken – kropsbevidsthed, kropskontrol, mobilitet, balance og åndedræt som redskab til bevægelse – har stor betydning for mit arbejde, og én af mine store passioner er derfor at undervise i bevægelse og hjælpe andre med at finde glæde i fysisk aktivitet.
 

Som fysioterapeut har jeg to stærke spor at stå på: Jeg arbejder med urogynobs-fysioterapi og hjælper kvinder med inkontinens, bækken- og underlivsgener, samt graviditets- og efterfødselsrelaterede problematikker. Samtidig brænder jeg for at gøre bevægelse tilgængelig og meningsfuld for flere, især på danske arbejdspladser, hvor jeg tilbyder hjælp til og implementering af bevægelse som en naturlig del af arbejdsdagen.
 

Når du kommer til behandling hos mig, lægger jeg stor vægt på at inddrage dig i behandlingsprocessen, så du bliver den vigtigste medspiller i at forbedre din tilstand. Jeg ønsker at forstå dine forudsætninger, dine mål og hvad der motiverer dig, så vi sammen kan finde den bedste vej frem.
 

Privat bor jeg sammen med min mand, Kristoffer, og vores to børn, Asta og Otto. Vi bor i et autentisk 70'er-hus i Snejbjerg, som vi bruger meget af vores fritid på at renovere. Vores hverdag er fyldt med madpakker, flyverdragter og små gør-det-selv-projekter, så der er aldrig stille hjemme hos os.

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte vores fysioterapeut, hvis du har spørgsmål til de forskellige ydelser, forløb og workshops.

+45 27 59 30 72

bottom of page