top of page

GynObs fysioterapi

GynObs fysioterapi

Oplever du problemer med inkontinens? Tisser du i bukserne ved nys, hoste, fysisk aktivitet eller føler du pludselig trang til at tisse?
Hos LindeCare tilbyder vi en gynObs fysioterapeutisk undersøgelse, der hjælper dig med at forstå og håndtere problemer med bækkenbunden, både ved urininkontinens og analinkontinens. Uanset om du oplever problemer med at holde på urin, afføring eller luft, kan vi tilbyde en grundig vurdering og skræddersy en behandlingsplan, der er tilpasset dine behov.
 

Hvad er inkontinens, og hvordan behandles det?
Inkontinens omfatter tilstande, hvor du har svært ved at holde på urin, afføring eller luft. De mest almindelige typer er:

  • Stressinkontinens: Når du ufrivilligt mister urin ved fysisk aktivitet som hoste, nys eller løb.

  • Urgeinkontinens: Når du oplever en pludselig og uopholdelig trang til at tisse, som kan føre til, at du ikke når toilettet i tide.

  • Analinkontinens: Når du har svært ved at holde på afføringen eller luft, hvilket kan føre til utilsigtet tab af afføring eller luft.
     

Læs mere om inkontinens og dens behandling i vores artikel om inkontinens.
 

Hvad indebærer en gynObs fysioterapeutisk undersøgelse?
Under undersøgelsen får du en grundig vurdering af din bækkenbund. Som en del af den fysioterapeutiske undersøgelse tilbyder vi både eksterne og interne undersøgelser (vaginalt og analt), hvilket giver os mulighed for at vurdere både urin- og afføringskontrol samt bækkenbundens funktion. Denne detaljerede tilgang gør det muligt at finde frem til de relevante problemområder og skræddersy en behandling, der passer til dine behov.
 

Behandling af inkontinens og bækkenbunden
Efter undersøgelsen udarbejder vi en individuel behandlingsplan, som kan inkludere øvelser og træning for at styrke bækkenbundens muskler, forbedre kropsbevidstheden og genoprette kontrol over både urin, afføring og luft. Selvom det ikke altid er muligt at finde de præcise årsager til en svag bækkenbund eller en overaktiv blære, viser studier, at bækkenbundstræning kan have en positiv effekt på disse problematikker hos mange mennesker. Resultaterne varierer dog fra person til person.
 

Har du problemer med inkontinens eller smerter i underlivet?
Bestil tid til undersøgelse af bækkenbunden og få den rette behandling, uanset om du lider af urininkontinens, analinkontinens eller smerter underlivet.

Pris

1. konsultation: 454 kr  

Normal behandling: 319 kr 

Er du medlem af Sygeforsikringen “Danmark”?

Sygeforsikring Danmark giver tilskud til fysioterapeutisk behandling.

Informere os om, at du er medlem, når du booker din tid, så vi kan indberettet behandlingen

via vores journalsystem til sygeforsikring Danmark.

 

Læs mere om “Danmark”s takster til fysioterapi HER 

Lindecare sygeforsikring Danmark
bottom of page