Hvem kan få gavn af metakognitiv terapi?
- Jonna Kragh
- 10. feb.
- 2 min læsning
Metakognitiv terapi (MKT) kan hjælpe rigtig mange – især dem, der kæmper med stress, angst,
depression, eller ”bare” føler, at tankemylderet kører i ring. Det er ikke, fordi nogle mennesker har
“forkerte” tanker, de bruger derimod for meget tid og energi på at analysere, gruble eller bekymre sig om dem. Hvis du eksempelvis ofte tænker tanker som:
"Jeg føler mig fanget i mit eget hoved"
"Hvorfor kan jeg ikke gøre noget rigtigt”
”Tag dig nu sammen”
”Jeg har alt for meget at tænke over, så jeg orker ikke at være sammen med andre
mennesker”
"Hvis jeg bare bliver ved med at tænke, så finder jeg en løsning"
->Så kan MKT måske være noget for dig. Hvordan virker det? I stedet for at forsøge at ændre på tankerne, lærer du i MKT at lade dem være. Det lyder måske
mærkeligt, men tankerne kan regulere sig selv, hvis du ikke hele tiden prøver at kontrollere dem.
Lidt ligesom et sår eller et brækket ben, når det først har fået den nødvendige opmærksomhed og behandling, så heler det bedst og hurtigst og helt af sig selv ved at få fred og hvile.
Forestil dig, at dine tanker er som tog på en perron. Du behøver ikke hoppe på hvert eneste tog – nogle gange kan du bare lade den køre forbi. Med andre ord skifte opmærksomheden væk fra
tankemylderet, så du kan fokusere på det, der faktisk betyder noget. Hvem har gavn af det?
Mennesker med stress og angst: Hvis du bekymrer dig meget om fremtiden eller føler dig
fanget i "hvad nu hvis"-tanker.
Dem med depression og lavt selvværd: Hvis du ofte graver dig ned i grublen over, hvorfor
du har det dårligt, og/eller hvad du gjorde galt.
Dig med tankemylder: Hvis du har svært ved at slå hjernen fra – eksempelvis når du prøver
at falde i søvn – også 2. og 3. gang.
Hvordan kan jeg hjælpe dig? Jeg kan hjælpe med at sætte lys på din måde at tænke på, din ”tænke-strategi” - og herfra vil vi sammen:
| ![]() |
”Tanker betyder ikke noget, men din håndtering af dem gør”
-Adrian Wells
Det kræver øvelse – lidt ligesom, at lære at cykle – og jeg vil støtte dig
Kommentare